Atlas Autismecenter - For mennesket - Socialpædagogisk botilbud
Ledige stillinger

 

 

LEDIGE STILLINGER HOS ATLAS AUTISMECENTER NORD





PÆDAGOGISK PERSONALE MED ERFARING I MÅLGRUPPEN MENNESKER MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE


Vi søger i denne omgang 3 faste medarbejdere & 3 vikarer


Vi søger faste medarbejdere & vikarer til vores nyopstartet botilbud i Nordjylland. Er du uddannet Pædagog, SOSU-assistent eller har anden relevant uddannelse med bred autismeerfaring - så læs videre.

Atlas Autismecenter er et nyopstartet botilbud, som pt. er under godkendelsesfasen hos socialtilsynet.

Vi kan pt. huse 3 fantastiske mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse eller med lignende kognitiv udviklingsforstyrrelse. Atlas Autismecenter bærer præg af et ægte hjem - og ikke en institution. Botilbuddet ligger mellem Voerså og Præstbro i helt fantastiske omgivelser, som er helt ideelle for netop denne målgruppe. Vi arbejder målrettet med at give vores borgere et værdifuldt liv hvor selvbestemmelse er deres ret, og medtænkes i alle vore pædagogiske indsatser.


Vi forventer:


  • Du er faglig dygtig og kan bidrage positivt til mennesker som er udfordret og lever under andre forudsætninger end dig selv.
  • Du kan bidrage positivt til skabelse af kultur i et nyopstartet botilbud – herunder at tage ansvar samt bidrage til godt kollegaskab.
  • Du er engageret, stabil & autentisk i dine opgaver.
  • Du har erfaring eller interesse for det neuropædagogiske felt.
  • Du har mulighed for at arbejde i døgnvagter med rådighed.
  • Du har som minimum B kørekort.

 

 

Vi tilbyder:


  • Faglig sparring med dygtige kolleger, teammøder, temadage samt pædagogiske værksteder.
  • Supervision med ekstern neuropsykolog.
  • En ledelse der er nærværende og også selv er på ”gulvet” og som forstår at tid og nærvær skaber udvikling og kvalitet for vores borgere.
  • En arbejdsplads med plads til forskelligheder som åbner for dialog og kreative løsninger.
  • Efteruddannelse – Faglig kompetenceudvikling
  • God løn, pension samt sundhedsforsikring efter endt prøvetid
  • Attraktiv arbejdsplan hvor du selv har medbestemmelse.

 

Kunne du tænke dig at lære os bedre at kende, så send en ansøgning med CV til: mail@atlas-autismecenter.dk

Du vil blive kontaktet hvis du kommer i betragtning til en af de ledige stillinger.


Venligst,

Daniel Pedersen – Bostedsleder, Atlas Autismecenter
Direkte: 25 28 12 24

Dp@Atlas-Autismecenter.dk